I de dramatiske dage i oktober 1943, hvor den tyske besættelsesmagt jagtede de danske jøder, fik den lille fiskerby en helt ny rolle som flugthavn.
Omkring 700 danske jøder blev hjulpet i sikkerhed i det neutrale Sverige.
Næsten hele byens befolkning stod sammen om den enestående indsats. Fiskere og lodser sejlede i ly af mørket, men i mineret farvand, de 12 km over til den svenske kyst med deres usædvanlige last.
Inden de flygtende jøder kunne blive sejlet over, blev de indkvarteret hos de lokale, i skjul for det tyske militær og eventuelle stikkere. Byens læge, dr.
Poul Dich var meget aktiv i organiseringen af redningsaktionen. En anden af de lokale hjælpere, Ellen Nielsen, var fiskerkone på Gl. Strand i København og blev her kontaktet om, hun kunne hjælpe flygtninge med at komme til Sverige.
Det kunne hun!
Snart var hun en meget aktiv del af det netværk, der kunne risikere alt for at hjælpe deres jødiske landsmænd.
Den 4. oktober om aftenen blev det dramatiske vendepunkt i redningsaktionen. Det tyske politi ankom talstærkt til Dragør Havn, og i stedet for at gå ombord måtte flygtningene tage tilflugt i de nærmeste huse. En lille gruppe flygtninge blev ulykkeligvis fanget i nazisternes razzia. Efter d.4. oktober kom kun få flygtende jøder til Dragør, men fiskerne fortsatte med at sejle frihedskæmpere over sundet.
Gå med i flygtningenes fodspor gennem Dragør Gamle By og Havn, og hør de fantastiske fortællinger om den enestående indsats for at redde de jødiske landsmænd. Kun i Dragør Havn kan man se den sidste tilbageværende fiskekutter, der stadig er sejldygtig.
Det er kutter Elisabeth K571, dengang ejet af fiskeskipper Einar Larsen, som efter eget udsagn sejlede 70 jøder til Sverige.
Tekst af Helle Bjorholm - aut. turistguide. |