|
Program
Kl. 11.45: Sidste mødetid
Kl. 12.00: Bus afgang fra Den Svenske Kirke
100 meter fra Østerport Station.
Kl. 12.30: Opsamling ved Ølby Station (ved Netto)
Kørsel over Sjælland mod Halsskov
Pause ved Q8 tanken (Korsør) - toiletbesøg og evt. køb af sandwich, kaffe og andre drikkevarer.
NB. Ikke tilladt med at spise + drikke medbragt mad på Sprogø.!!
Sprogø guiden stiger på og kørsel over Storebælts højbro.
Guiden fortæller meget levende i sin information om Sprogø, om anlæggelsen af Storebælts forbindelsen og højbroen og meget mere.
Kl. 14.00 - 17.00: 3 timers tur rundt på Sprogø.
Her er utrolig meget at se - opleve - høre om.
Om Sprogø - geologi - historie - om natur og det rige fugleliv - om pigehjemmet og andre sjove historier.
Se pigehjemmet og andre bygninger udefra - hør historien.
Pigehjemmet er ikke et museum, pigehjemmet er nu feriebolig for Storebæltsforbindelsens ansatte.
Vi kommer IKKE indenfor på Pigehjemmet.
KL. 17.00: Kørsel til Halsskov.
Kort pause ved Q8 tanken - Halsskov.
Kl. 18.15: Afsætning i Ølby
Kl. 18.45: Afsætning ved Østerport Station.
Cirkatider!!!
Visit Nyborg skriver om Sprogø
Pigehjemmet på Sprogø er fra 1923-1961, og var en anstalt for "Moralsk defekte" kvinder.
Pigehjemmet på Sprogø er et særligt - og gruopvækkende - kapitel i åndsvageforsorgens historie.
Fra 1923-1961 husede Sprogø en anstalt for "moralsk defekte" kvinder.
Kvindeanstalten på Sprogø var ikke et fængsel, men de indsatte var der på ubestemt tid.
Det var ikke et hospital, men de indlagte blev opfattet som syge. Kvinderne blev betragtet som letfærdige og løsagtige, men havde selv en drøm om en borgerlig tilværelse.
”Hvis du ikke opfører dig ordentligt, kommer du derud.”
Når færgen passerede Sprogø, var det almindeligt, at piger blev truet med, at de ville blive anbragt på et sted i Danmark, det var umuligt at flygte fra.
I alt har ca. 500 piger i perioden fra 1923 til 1961 haft den skæbne at være blevet anbragt på Sprogø.
Hvis man af lokalsamfundet var blevet stemplet som værende enten voldsomt ustabil rent arbejdsmæssigt eller havde en adfærd, der stødte kraftigt an mod den gængse moral, kunne man få den lægelige diagnose ”moralsk åndssvag”.
Nogle af diagnosens karakteristika var vagabondering, tyvagtighed eller seksuel umættelighed.
Derpå blev man deporteret til en ø. Mændene til Livø. Kvinderne til Sprogø. Anbringelse på anstalt skete på ubestemt tid.
Det var overlægerne, der havde magten over de store afgørelser: Anbringelse og udslusning. Til daglig var det forstanderinden på Sprogø, der bestemte over pigernes gøren og laden, over straf og belønning. Overlægen havde rollen som ”far”. Forstanderinden som ”mor”.
Sprogø skulle fungere som hjem for pigerne. Forstanderinden på øen var forbilledet for, hvordan pigerne skulle opføre sig for at bevise, at de var skikkede til prøveløsladelse. I pressen blev livet på Sprogø altid fremstillet i positive vendinger.
En hel ø fyldt med lystne kvinder var naturligvis med til at sætte fantasien i gang hos mange mænd. Men øen var strengt overvåget.
Et mandligt besøg på Sprogø ville ødelægge selve ideen med anstalten. Alligevel lykkedes det enkelte gange for mænd udefra at komme i nærkontakt med enkelte af de internerede kvinder på Sprogø.
Jussi Adler-Olsen: Fortællingen om pigerne, den måde de blev behandlet på og selve Pigehjemmet har fået en revivel via Jussi Adler-Olsens kriminal historie "Journal nr 64" om Carl Mørck og Afdeling Q.
En fortælling, som omtales sådan: "Indtil for blot 40 år siden blev utilpassede eller blot uheldige danske kvinder deporteret til en lille ø, hvor ondskab, misrøgt og torturlignende metoder blev brugt til at holde orden. Hertil kom Nete Hermansen, og her fra slap hun væk: Troede hun..." Gad vide om gæsterne på Sprogøturene slipper væk fra Sprogø, eller om Carl Mørck skal ud at lede efter dem?
Dansk Forsorgshistorisk Museums hjemmeside - klik og læs mere.
|